For positivt et menneskesyn?

For positivt et menneskesyn

“Du har for lavt et selvbillede!” “Hvis man skal leve et harmonisk liv, er det afgørende, at man har en høj grad af selvtillid.”

Sådan hører man igen og igen – på tv, i aviser, blade og på tomandshånd. Det er næsten blevet et mantra eller religiøst slogan: At det er afgørende, at man som menneske har et stærkt selvbillede og en høj grad af selvtillid.

Mange gange kan man høre kristne sige, at de føler, at de har så lille betydning og formår så lidt.

Men her er det interessant at se, hvad Bibelen siger om dette. Guds Ord siger nemlig, at det forholder sig lige omvendt. Det siger, at vi mennesker absolut intet formår i os selv:

“Når I altså ikke engang formår det allermindste, hvorfor bekymrer I jer så for det øvrige?” (Luk. 12,26).

Selv ikke et eneste hår

Vi kan altså i os selv dybest set intet gøre. Vi formår ikke en gang det allermindste. Vi kan “ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort” (Matt. 5,36).

“Jamen, jeg kan da gøre en hel masse,” siger du måske. “Så jeg kan vel godt gøre noget selv, ikke?”

Men sådan forholder det sig ikke. Når du nemlig gør noget som menneske, så skyldes det alene, at Gud gør dig i stand til det. Du kan gøre noget, fordi Gud sætter dig i stand til det og giver d

ig styrke og kraft til det.

 

 

“Du har ingen magt over mig!”

Et klart eksempel på det finder vi, da Pilatus før Jesu korsfæstelse siger til ham:

” Svarer du mig ikke? Ved du ikke, at jeg har magt til at løslade dig og magt til at korsfæste dig?”

Men læg mærke til, hvad Jesus svarer Pilatus:

“Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra.” (Joh. 19,10-11).

Og sådan forholder det sig også med dig og mig:

Vi formår absolut intet og har ingen magt, hvis ikke vi får den givet ovenfra, fra Gud. Uden ham er vi aldeles magtesløse og kunne intet gøre overhovedet.

Denne verdens stærke formår intet

Og det gælder hvem som helst, selv de mest indflydelsesrige mennesker i denne verden. Verdens stærkeste og mest magtfulde statsoverhoveder kan absolut intet gøre uden ham. Denne verdens krigsherrer og soldater kunne ikke løfte så meget som en finger, hvis ikke Gud i himmelen gav dem magt til at gøre det. Alle er vi magtesløse i os selv.

Selv den fjerneste stjerne

Det samme gælder naturen og hele Universet: Intet af alt dette ville hverken eksistere eller virke, hvis ikke Gud hvert øjeblik opretholdt dem og gjorde det muligt. Han har skabt det alt sammen, og det er ham, der sekund for sekund gør det muligt for alt at leve og virke. Når du ser på en stjerne, som er langt borte, da tænk på, at den ikke så meget som et sekund ville eksistere eller blinke, hvis ikke Gud gjorde det muligt for den. Det er ham, som suverænt styrer selv de fjerneste stjerner og planeter, så at de lyder hans mindste vink.

Alt ville kollapse og gå til, hvis ikke han hvert øjeblik opretholdt det alt sammen med sin suveræne skabermagt.

En stor vildfarelse

Derfor siger Bibelen, Guds Ord, også, at vi som mennesker absolut intet kan i eller af os selv. Og derfor er det også en stor vildfarelse, når mange tror, at løsningen på tilværelsens problemer er at opbygge en stærk selvtillid.

Hvorfor?

Jo, fordi det er et bedrag at tro, at vi mennesker kan noget i os selv.

I Salme 146 står der i vers 3:

“Stol ikke på stormænd, på mennesker, de kan ikke frelse.”

Og i Esajas 2,22 siger Gud:

“Stol ikke på mennesket, hvis åndedrag er et vindpust; hvad regnes det for?”

Alligevel forsøger vi

Problemet er bare, at vi mennesker “elsker tomhed og søger løgn” (Sal. 4,3). Vi ønsker af naturen at stole på os selv, at sætte os selv i centrum og forsøge at gøre os selv til Gud.

Men det er umuligt at bygge noget på sig selv eller på andre mennesker. “Hvert menneske er kun som et vindpust”, siger Guds Ord (Sal. 39,6B). Eller som der står i Salme 60,13: “… menneskers hjælp er intet værd.”

Kun et vindpust

I Salme 62,10 står der:

“Kun et vindpust er menneskene, menneskebørnene er blændværk; vægtskålen med dem hæver sig, de er flygtigere end et vindpust.”

Når alt kommer til alt, kan du kan altså ikke stole på andre mennesker. Mennesker svigter dig, forlader dig, forstår dig ikke og kan ikke altid være der for dig.

Du kan heller ikke stole på dig selv. Den kendte forkynder og evangelist Dwight Lyman Moody sagde en gang: “Der er ingen, der har skuffet mig så meget som Dwight L. Moody.” Og sådan er det virkelig: Hvis du er ærlig og har et realistisk og sandt billede af dig selv, ved du også, at du ikke kan stole på dig selv.

Igen og igen læser vi i Guds Ord, at vi hverken kan eller skal stole på os selv (se fx Ordsp. 3,5; Mikas 7,5). Vi får at vide, at vi ikke skal stole på vores egen klogskab (Rom. 12,16B).

Men hvad eller hvem kan vi da stole på? Hvad er løsningen på den indre hunger, vi mennesker har efter at finde noget eller nogen, vi kan stole på?

Løsningen er at stole på Gud, siger Bibelen.

Et menneske, som stoler på Gud er trygt, uanset hvad mennesker gør eller mener: “Jeg stoler på Gud og frygter ikke. Hvad kan mennesker gøre mig?” (Sl 56,12).

Hemmeligheden ved at være stærk

Hemmeligheden ved at være stærk er netop, at du ved og forstår, hvor magtesløs, du er i dig selv. Det var det, Gud ville, at apostlen Paulus skulle lære, da Gud sendte en Satans engel til at slå ham i ansigtet. Det blev helt klart for Paulus, at han var fuldstændig magtesløs. For de fleste mennesker er det en skræmmende situation, når de opdager hvor magtesløse, de dybest set er i tilværelsen. Men det blev også endnu mere klart for Paulus, at det netop var, når han var magtesløs, at han var stærk (2. Kor. 12,9-10).

Alligevel forsøger mange kristne desperat at opbygge en tillid til sig selv og deres egne evner – selvom det er et blindspor, som fører vild.

For som vi har set ovenfor, så er alle mennesker magtesløse. Vi formår intet af os selv.

Jo før du opdager …

Aller mest tydeligt bliver det, når det drejer sig om, hvordan et menneske bliver frelst. Jo før du opdager, at du er fuldstændig magtesløs, når det drejer sig om at blive frelst, jo før kan Gud komme til og åbenbare for dig, at han har gjort det, som er umuligt for dig (sml. Matt. 19,26). På grund af synden, som bor i dig, er det umuligt for dig at frelse dig selv. Men det, som er umuligt for dig, det gjorde Gud: “Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet” (Rom. 8,3).

Så stor en kærlighed har Gud til dig, at han lod sin egen kære søn, Jesus, dø for dig længe før end du søgte ham. Han døde for dig, mens du endnu var fjende af ham (Rom. 5,10).

Her er løsningen

Når mennesker forsøger at stole på sig selv, fører det altid i sidste række kun til elendighed og armod. For det kan ikke lade sig gøre at bygge ens liv og tilværelse på noget menneske.

Men du kan stole på Jesus! Han svigter ikke. Og han har åbnet himmelens port for dig ved at gøre det, som var fuldstændig umuligt for dig: At fjerne din egen synd.

Når du kæmper i hverdagen

Det gælder også, når du kæmper med vanskelige ting i hverdagen, fx på dit arbejde: Stol ikke på dig selv, men vend dig til Gud! Der er måske noget, du kæmper med at finde ud af, som virkelig er vanskeligt. Forsøg ikke at stole på dig selv, men stol på din Far i himmelen! Jeg har selv igen og igen i hverdagen måtte vende mig til Gud i stille bøn og bede ham løse problemer, som jeg aldrig selv ville kunne løse.

Eller du har måske vanskeligheder i din familie, som du forgæves har forsøgt selv at løse. Du har kæmpet og kæmpet. Du har tænkt frem og tilbage over, hvad du dog skulle gøre. Måske er det noget i forhold til din ægtefælle. Eller du bekymrer dig om dine børn. Igen: Løsningen er ikke at forsøge at opbygge en form for selvtillid. Det ville være det samme som at forsøge at flytte ind i øverste etage i et kæmpe korthus. Hvad er da løsningen? Jo, vend dig til Gud. Han kan gøre det, som intet menneske kan gøre.

Eller du kæmper måske mod en bestemt synd, som igen og igen får dig ned med nakken. Hvad skal du gøre? Skal du forsøge at overbevise dig selv om, at det nok skal lykkes før eller siden at overvinde denne synd? Nej, for som en engang sagde: “Det er ikke bare svært at leve som en kristen. Nej, det er umuligt!” Se derfor i stedet hen på, hvad Gud allerede har gjort for dig. Hold op med at forsøge at håbe på, at du på en eller anden måde og med Guds hjælp nok i sidste række skal blive et andet og meget bedre menneske. Det er nemlig umuligt at ændre din syndige natur. Se i stedet i Guds Ord, Bibelen, hvordan Gud har sonet og betalt for din synd og givet dig en fuldstændig retfærdighed i Jesus, som renser dig fuldstændig og gør dig så ren i hans øjne, som om du aldrig havde begået selv den mindste synd.

Hvordan få mennesker ind i Guds rige?

Eller måske kæmper du og din menighed med at forsøge at tiltrække flere mennesker til jeres gudstjenester. Men pas på, at det ikke i din iver bliver dig selv, andre mennesker og døde ting, du stoler på. For som vi så før, så er det umuligt for mennesker selv at komme ind i Guds rige. Det kan ikke lade sig gøre. Men som Jesus siger: “For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt” (Matt. 19,26).

Er det mon ikke også en af årsagerne til, at så mange kristne ledere og forkyndere her i vores del af verden kæmper en indædt og desperat kamp for med alle forhåndenværende midler at øge antallet af mennesker, som kommer til tro på Jesus? Jeg kan i den sammenhæng ikke lade være med at tænke på, i hvor skarp kontrast dette står til de dele af verden, hvor antallet af kristne nærmest eksploderer trods voldsom forfølgelse. Disse kristne, som oplever, hvordan deres ikke-frelste naboer i stor stil vender sig til Gud og kommer til tro på Jesus, ved ofte på en helt anden måde, end vi gør, at det er umuligt for dem selv på nogen måde at omvende andre mennesker. De ved, at de står i en voldsom åndelig kamp, og at det er Satan, som river Guds Ord væk fra mennesker, så de hindres i at blive frelst (sml. Matt. 13,19). De ved, at det kun er Helligånden, som kan overbevise om synd – ikke flotte taler, menneskelig overtalelse eller flot musik (sml. Joh. 16,8). Og de ved, at det kun er Gud, som kan skabe troen i et menneskes hjerte (sml. Joh. 6,44). Mange af dem har forstået noget af det, Gud siger: At dem, der kommer til tro på ham, ikke er ” født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud” (Joh. 1,13).

Det, der ikke løser problemet

Samtidig hermed tror mange kristne her i vores del af verden, at det er flot opsatte gudstjenester og møder, som gør udslaget. De tror, at professionel musik eller underholdende forkyndere vil gøre en afgørende forskel. Jeg kan da ikke lade være med at tænke på det, som Jesus siger til menigheden i Filadelfia. Først siger han: “Jeg ved, at du kun har svage kræfter”. Men denne menighed har et afgørende fortrin frem for nogle af de andre menigheder, som nævnes i Åbenbaringsbogen: “De har holdt fast ved Jesu ord.” Og det har medført, at de ikke har ikke fornægtet hans navn. Det er altså udefra set en svag menighed. Men Jesus giver menigheden et løfte: “Jeg vil give dig nogle af dem fra Satans synagoge, som påstår at være jøder og ikke er det, men lyver; jeg vil få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder og indse, at jeg elsker dig” (se Åb. 3,7ff). Jesus vil altså gøre det, som menneskelig set er fuldstændig umuligt for disse kristne: Få mennesker, som er dybt fjendtlige over for Guds Ord, til at komme til menigheden.

Gør aldrig dette

Altså: Sæt aldrig din lid til dig selv – uanset hvilken situation, du befinder dig i. Sæt i stedet din lid til Gud. Og læg mærke til, at du ikke selv kan opbygge denne tro og tillid. Men det, som er umuligt for mennesker, det kan Gud gøre gennem sit Ord. Når du lytter til hans Ord, læser det og lader slå rod i dit hjerte, da skaber Gud troen hos dig, den sande tro og tillid, som holder, uanset hvordan de ydre omstændigheder end er:

“Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.” (Rom. 10,17).

Derfor: Hvis du er svag i troen, da lyt til Guds Ord. Ret dit blik væk fra dig selv, væk fra hvad du tror du kan eller ikke kan gøre, og se i stedet på Ham. Som det hedder i en gammel sang: “Se, se og lev! Der er liv i et blik på det blødende Guds lam.”

“Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.” (Joh. 15,4).