“Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.”
(Matt. 5,11).
Mange kristne frygter i den grad, hvad medierne – aviserne, tv-kanalerne osv. – siger om os kristne. De tror, at det vigtigste er, hvad pressen og medierne mener om os kristne. Hvis medierne fremstiller os kristne positivt, fatter de mod, men hvis vi omvendt bliver talt forkert og nedsættende om, mister de let modet og bliver bekymrede for konsekvenserne. Kender du også det? Jeg må ærligt indrømme, at jeg også selv nogle gange falder for fristelsen til denne bekymring.
Kristne bliver hånet og bagtalt
Og eksemplerne på, at kristne bliver løjet om, hånet og talt ondt om i medierne, er rigtig mange. Mange kristne bliver nærmest skræmt fra vid og sans, når journalister og andre skriver nedsættende og hånligt om kristne. Nogle kristne ledere går nærmest i panik og sætter alt ind på at genoprette det ødelagte billede af de kristne.
Medierne gør også meget godt
Vi kristne må selvfølgelig gerne hjælpe journalister og medier med at undgå misforståelser af, hvad det vil sige at være en kristen. Som kristne skal vi altid være parate til at forsvare det håb, der bor i os. Vi skal “altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb” (1. Pet. 3,15), vi har. Og det gælder selvfølgelig også over for journalister og medierne.
Vi skal selvfølgelig heller ikke forklejne, at mange journalister og pressefolk virkelig gør et godt og beundringsværdigt stykke. Journalister afslører meget forkert og hyklerisk – uanset hvad deres motiver så er. Mange journalister gør et beundringsværdigt arbejde for at tale svages og fattiges sag, og mange journalister og fotografer laver fantastiske udsendelser, som beriger og inspirerer.
Medierne er blevet den offentlige domstol
Men i vores moderne samfund er det i stigende grad også medierne, som bliver den offentlige domstol. Hvis medierne vælger at omtale og fremstille nogen positivt, svarer det nogle gange næsten til at få en rød løber rullet ud ind til en strålende fremtid. Vælger medierne omvendt at hudflette en person eller en virksomhed, ligger fremtiden ofte i ruiner. Medierne og journalisterne har ofte en kolossal magt – og de er som regel udmærket klar over det. Det virker da også som om, at magten er steget mange journalister og pressefolk til hovedet, og at de i den grad nyder deres magt. Mange er de mennesker, hvis liv menneskelig set er blevet ødelagt, fordi en journalist anså deres skæbne for at være et springbræt til en varm historie i medierne.
Uanset, hvor godt vi som kristne forsøger at behandle journalister og medier, er det et faktum, at vi ofte bliver talt ondt og forkert om på tv, i aviser, blade osv.
Engelske krimier
Jeg kan fx selv rigtig godt lide at se engelske krimier. Mange af dem er fabelagtig godt lavet. Ofte spiller skuespillerne så godt, at det næsten ikke virker som skuespil. Men hvis der er en præst eller en kristen med i filmen, kan man desværre så godt som altid være sikker på, at vedkommende bliver fremstillet enten som hykler, galning, fanatiker eller skurk. To rigtig positive undtagelser er serierne “Father Brown” og “Poirot”. Men ellers gentager det sig igen og igen: Kristne bliver fremstillet som frådende fanatikere og hyklere, intet normalt menneske har lyst til at tilbringe to minutter sammen med.
Kristne har selvfølgelig masser af fejl, og der er ingen tvivl om, at mange kristne har gjort mange tåbelige og forkerte ting. Det skal vi ikke forsøge at bortforklare. Det er trods alt derfor, at vi er kristne – fordi vi handler forkert og virkelig har brug for Guds tilgivelse.
Alligevel er det tydeligt og klart, at der i den grad mangler nuance i den måde, kristne bliver omtalt og fremstillet på i medierne.
“Ve jer, når alle taler godt om jer”
Men det bør vi egentlig ikke undre os over. Sådan har det altid været. Jesus siger:
“Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.” (Matt. 5,11).
Faktisk er det betænkeligt tegn, hvis vi kristne aldrig oplever at blive hånet og løjet om, siger Jesus:
“Ve jer, når alle taler godt om jer.” (Luk. 6,26).
Nogle kristne har en naiv forestilling om, at de moderne medier er neutrale instanser, som vil behandle kristne ordentligt og pænt, hvis blot vi gør det samme. Men aldrig har noget menneske vist en sådan kærlighed som Jesus. Aldrig har hykleriet ligget så langt fra nogen som fra Jesus. Alligevel blev ingen talt ondt om og hånet som netop han. Og Jesus siger:
“Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer.” (Joh. 15,18).
Og lidt senere siger han:
“Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres.”
“I skal ikke undre jer …”
De første kristne oplevede det samme. Derfor skrev apostelen Peter også til nogle af de første kristne:
“I kære, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I er ude for, som var det noget fremmed, der skete med jer.“ (1 Pet 4,12).
Men er det ikke netop det, vi ofte gør, når vi bliver bagtalt, løjet om og hånet? Vi undrer os i den grad og tror, at det må være en misforståelse.
Men apostelen Johannes siger det samme:
“I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer.” (1 Joh 3,13).
Rundt om i verden oplever kristne det samme: De bliver forfulgt, slået, hånet og løjet om – alene fordi de er kristne og tror på Jesus.
Hvorfor undrer vi os så?
Hvorfor er det så, at så mange kristne undrer sig og bliver urolige, når kristne bliver talt ondt om i aviser, blade, tv og på Internettet?
Er det fordi mange kristne har fået forkerte værdier? Det er jeg bange for er tilfældet. Mange kristne er i den grad præget af tidsånden og ligger under for menneskefrygt. For dem er det vigtigste, hvad naboerne, vennerne og andre mennesker mener. I teorien er det også for dem det vigtigste, hvad Gud mener. Men i praksis er det vigtigste for dem, hvad andre mennesker mener om dem. De er med andre ord slaver af, hvad andre mennesker mener om dem.
Hvor er det en stor fare for os, at det betyder mere for os, hvad mennesker mener og synes om os, end hvad Jesus gør.
“For det, som sættes højt af mennesker, er afskyeligt i Guds øjne.” (Luk. 16,15).
Vi er bange for at miste
Ofte bunder vores frygt for mediernes og andre menneskers meninger om os i, at vi er så bange for at miste. Vi er bange for at miste anseelse, respekt, karriere, penge osv. Mange kristne har i den grad skrabet skatte sammen her på jorden, at de står i fare for at miste den skat, Gud har givet dem i Himmelen.
Er det også din situation? Har du så meget her på jorden, som du er bange for at miste, at du bliver urolig og bekymret hver gang, der er det mindste tegn på, at det kan koste dig noget, at du tror på Jesus?
Fortvivl ikke!
De første kristne blev konstant bagtalt og talt ondt om på alle mulige måder. Og det samme gør kristne over hele verden, når de bliver forfulgt pga. Jesus. Men vi behøver ikke af den grund at fortvivle. Det afgørende for Jesus var ikke, hvad mennesker syntes om ham. Selv da han var blevet grusomt pisket, blodet flød ned fra de åbne sår i hans ryg og han nu stod over for landets mægtigste mand, Pilatus, som havde Jesu dødsdom i hånden, siger Jesus til ham:
“Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra.” (Joh. 19,11).
Det afgørende
Og det samme er situationen i dag: Det afgørende er ikke, hvad andre mennesker mener om dig eller om kristne i det hele taget. Intet menneske har nogen magt, hvis ikke den var givet ham eller hende ovenfra. Ingen journalist. Ingen politiker. For bag denne verdens kulisser foregår en åndelig kamp, hvor Satan forsøger at trække i trådene og styre mennesker. Den kamp, vi som kristne er sat til at kæmpe, er med andre ord ikke mod mennesker, men mod Satan og hans dæmoniske hær (Ef. 6,12). Og den kamp kan vi ikke vinde gennem medierne eller ved at stole på mennesker.
“Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger” (2. Kor. 10,4).
Som kristen skal du altså være rede til at forsvare dig i medierne, hvis du bliver stillet til regnskab for din tro. Men i modsætning til den ikke-kristne verden er det for vi kristne ikke afgørende, hvordan vi bliver omtalt og fremstillet i film, på tv, på Internettet, i aviser, blade osv. Det afgørende er, hvordan Gud bedømmer dig. Og så kan alle mennesker mene noget andet end Gud, men det eneste, der tæller, er, hvad Gud mener og siger om dig.
Spørgsmålet er hvad Gud mener
Så spørgsmålet er ikke: Hvordan bliver vi kristne bedømt i medierne. Nej, spørgsmålet er: Hvad siger Gud om os? Og når det spørgsmål bliver stillet, er der kun et eneste svar, der tæller:
Er Jesus din Herre og Frelser?
Hvis ikke, bliver du vejet og fundet for let (Dan. 5,27).
Men hvis han virkelig er din Frelser og Herre, da kan du hvile trygt i, at du er elsket, tilgivet og udvalgt af Gud (1. Tess. 1,4).
Skriv et svar