Dåben er det sakramente, der på den ene side er kilde til størst velsignelse, og på den anden side det sakramente, der skaber de største splittelser i Guds menighed og skiller kristne brødre og søstre. Dåben er altid i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Det er alle kirkesamfund stort set enige om. Det er alle de menneskeligt set logiske antagelser og slutninger, der danner skel i de kristne menigheder, og dømmer kristne brødre eller søstre inde eller ude. Det udpensles ikke i Bibelen hvordan dåben bør foregå, for at Gud accepterer den. Heller ikke hvem der kan døbes og hvornår. Der levnes slet ikke plads til alle de argumenter djævelen fremfører for os, når han vil skabe tvivl om vores kristne fundament; troen på Jesus Kristus og dåben. Der siges ikke det mindste om hvor meget vand der skal til. Om der skal fuld neddykning til. Intet om præstens tro eller køns betydning for dåbens gyldighed. Og heller ikke at du nødvendigvis skal døbes af en præst. Intet om størrelsen eller karakteren af den døbtes tro når dåben foretages. Det nævnes ikke at den døbte skal svare på noget, og følgelig intet om ærligheden af dette svar.
Det har Herren sikkert sine gode grunde til. Vi tror ikke, Han ønsker, du på noget tidspunkt, skal tvivle på din dåbs gyldighed. Som vi læser senere er det vandet sammen med Guds Ord, som udgør dåben.
Der er intet hos dig eller andre, der ændrer det!
Lutherforklarer dåben så enkelt og godt i den lille Katekismus og knytter de væsentligste bibelord til, så selv om det hverken er smart, nyt eller banebrydende, vælger vi at støtte os til det, Luther har skrevet: (Vores kommentarer er skrevet i kursiv)
Dåben
Den hellige dåbs sakramente således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand derom.
Hvad er dåben?
For det første: Hvad er dåben?
Dåben er ikke vand slet og ret, men den er vandet, indeholdt i Guds bud og forbundet med Guds ord.
Hvilket er da dette Guds ord?
Det siger vor Herre Kristus i det sidste kapitel hos Matthæus: “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.”
Det er altså de ord, der udtales ved dåben “Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” der sammen med vandet gør dåben til en dåb. Det har sammenhæng til skabelsen. Alt blev skabt ved Guds Ord. På samme måde bliver dåben en dåb ved Guds Ord, som på Guds vegne er blevet udtalt over dig.
Hvad gavner dåben?
For det andet: Hvad giver eller gavner dåben?
Den virker syndernes forladelse, genløser fra døden og Djævelen og giver alle dem, som tror det, den evige salighed, således som Guds ord og løfte lyder.
Hvordan lyder da dette ord og løfte?
Det siger vor Herre Kristus i det sidste kapitel hos Markus: “Den, som tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.”
Når vi er døbt skal vi også tro, for at blive frelst. Hvad er det vi skal tro? Vi skal tro, at det Gud vores Fader og Jesus Kristus siger, han har gjort, det har han også virkelig gjort. Lige som vi som ganske små børn troede vores forældre på deres ord. Vi kunne ikke forestille os, at de kunne svigte det, de havde sagt.
For det tredje: Hvorledes kan vand virke så store ting?
Det er så vist ikke vand, der virker det, men Guds ord, som er med og ved vandet, og troen, der stoler på Guds ord forbundet med vandet. Thi uden Guds ord er vandet vand slet og ret og ingen dåb; men med Guds ord er det en dåb, det vil sige: et livets vand, fuldt af nåde, og et bad til genfødelse ved Helligånden, således som apostlen Paulus siger til Titus i det tredje kapitel: “Han frelste os ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.” Det er vist og sandt.
Det er vist ikke muligt at sige mere præcist hvad dåben gør for os, end det Paulus siger i brevet til Titus. Dåben genføder og fornyer ved Helligånden som vi fik for Jesu Kristi skyld. Den retfærdigør os, og gør os til arvinger af evigt liv ved Jesus Kristus.
Hvorfor bruges der vand ved dåben?
For det fjerde: Hvad betyder det da, at der bruges vand ved dåben?
Det betyder, at den gamle Adam i os skal druknes ved daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster, og at der i stedet for daglig skal fremkomme og opstå et nyt menneske, som skal leve evigt for Gud i retfærdighed og renhed.
Hvor står det skrevet?
Apostlen Paulus siger til romerne i det sjette kapitel: “Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at, at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.”
Dåben er altså aldrig et overstået kapitel i vores liv. Meningen er at vi daglig skal erkende,bekende og fortryde vores synder og onde lyster for Jesus. Det dræber det naturlige egoistiske menneske i os, og giver plads for Guds retfærdighed og renhed ved Helligånden, så vi faktisk LEVER et nyt liv. Derfor mener vi at gendåb giver meget lidt mening. Det er det, dagligt at se din syndighed og afhængighed af Kristus i øjnene, der ved Helligånden skaber et nyt liv i dig. Det er altså Guds ønske at din dåb skal have konsekvens i din dagligdag, skabt ved at du dagligt ærligt ser din egen syndighed og Jesu frelsende kærlighed i øjnene.
Lige en lille tilføjelse fra Paulus brev til Romerne:
Rom. 3,22 ff.:
Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus.
(Det danske bibelselskabs autoriserede oversættelse)
Skriv et svar