I trosbekendelsen i forlængelse af bekendelsen af Gud Fader kan vi læse sådan om Jesus Kristus:
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Piltus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Der står meget lidt om Gud Fader men meget om Jesus Kristus i trosbekendelsen. Jeg tror vi med stor sikkerhed kan konstatere at det skyldes treenigheden. At Gud Fader, Guds Søn og Gud Helligånd møder os med samme sind, kærlighed og mål.
I Det danske bibelselskabs Autoriserede oversættelse læser vi i Johannes Evangeliet kap. 14 fra vers 8:
Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« v9 Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen?v10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger.v11 Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.
Jesu kærlighed og Helligåndens kærlighed og vejledning og vilje med os mennesker udspringer af Guds Fader hjerte. De vil det samme med os. Nemlig at vi skal være i et evigt og kærligt fællesskab med dem. Først her på Jorden og senere hjemme hos Gud Fader. Det vi ved om Jesus, ved vi også om Gud Fader og Gud Helligånd.
Jesus er Guds enbårne Søn. Altså Jesus er den eneste Gud er Far til. Adam blev skabt, men Jesus blev undfanget. Når vi bliver Guds børn i dåben, så bliver vi det i kraft af at Jesus familieskab med Gud. Når Jesus tager os til sig som sine, gør det os til Guds børn.
Pint under Pontius Piltus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde. Hvorfor skete det lige? Hvorfor skulle Han lide kan vi tænke?
Den lidende Kristus af Cecilia Tjørnemark Dahl
Det skulle Han “for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud,v24 og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.” som der står i Paulus brev til Romerne kap 3.v 23 og 24. Paulus refererer også gammel testamente der siger ” Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. Derfor bliver ingen frelst uden om Jesus. Jesus købte forløsningen gennem sin lidelse og død. Ved forløsningen skilles den Kristne fra sin synd, ligesom kvinden og barnet skilles ad ved fødslen. Den kristne er ikke længere træl under synden. Vi synder dagligt meget, men synden har ikke overtaget. Det har Jesus. Han har gennem sin lidelse besejret døden. Han har købt os retfærdighed. Da Jesus opstod besejrede han døden. Den kunne ikke fastholde ham. Døden er en konsekvens af menneskets uretfærdighed og synd. Og Jesus var syndfri og retfærdig. Derfor kunne han tage konsekvensen af vore synder på sig.
Opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Der er stor trøst i at Jesus, som selv betalte for vor synd, også er vores dommer og ypperstepræst, og stiller sig mellem Guds retfærdighed og os. Han er Guds Søn og den retmæssige arving til Guds Rige. Og han vil have dig og mig med i sit rige, blot du vil modtage Hans retfærdighed i tro.
Skriv et svar