Om at vise vej.
Apostlenes gerninger kapitel 4
v11 Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. v12 Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.«
Min ven John bor for enden af en grusvej. Der er kun den ene vej, der fører til hans hus. Så hvis du spørger mig hvordan du kommer derhen, vil jeg vise hen til den grusvej. Og jeg er sikker på, at hvis du følger grusvejen, kommer du til Johns hjem. Hvis jeg gav mig til at vise dig andre veje, ville du synes jeg er fjollet eller lidt ondskabsfuld.
Helt anderledes med vejen til frelse
I vores lille land, er det mistænkeligt, at have en sikker overbevisning, om hvordan man bliver frelst. Men det lille ordsprog “enhver bliver salig i sin tro” er absolut hverken bibelsk eller kristent. Og det står helt sikkert heller ikke i andre religioners hellige skrifter. Det er en bemærkning Frederik den Store af Preussen skrev til en diskussion om Katolske og Evangelisk Lutherske skoler i 1740. Alligevel har vi danskere taget det til os som en universel sandhed.
Bibelen siger, der er ikke frelse i nogen anden end Jesus. Og Jesus siger om sig selv, jeg er vejen, sandheden og livet. Vi tror på Jesus, som han beskrives i Bibelen, og viser sig for os gennem Helligånden. Derfor peger vi så ivrigt på Ham, når vi vil fortælle om vejen til frelse.
For os ville det være meningsløst og uærligt at pege i andre retninger. Vi går jo selv samme vej.
Skriv et svar