Mens dette skrives, har vi endnu en gang netop fejret nytår.
For mange er det en rigtig hyggelig aften med god mad osv. For nogle er nytårsaften blot en god anledning til at holde den helt store fest med rigeligt af mad eller drikke. Mange fejrer også aftenen med det helt store fyrværkeri.
Samtidig er nytårsaften for rigtig mange danskere også en højtidelig aften. Når klokken nærmer sig midnat, bliver mange lidt stille. Mange tænder for tv og følger nedtællingen til kl. 24. Måske tænker de tilbage på det forgangne år. Måske har de nytårsforsæt for det nye år. Mange kristne bruger de sidste minutter af det forgange år i bøn til Gud for det kommende år, og det er selvfølgelig det bedste, man kan gøre.
Når vi runder nytåret, bruger også tv, aviser og blade masser af tid på både at se tilbage på det forgangne år og se frem mod det kommende år. Eksperter forsøger at vurdere, hvordan vi bedst muligt sikrer os mod de trusler og problemer, der ser ud til at kunne præge det nye år. Ofte gælder bekymringerne, hvad der vil ske af økonomiske problemer, politisk uro, terror, sultkatastrofer og store flytningestrømme i løbet af de kommende år.
Problemet er blot, at det aldrig har været Guds mening, at vi skal tage et år ad gangen. Ifølge Jesus skal vi blot tage en dag ad gangen. Vi skal ikke en gang tænke på to dage ad gangen, siger Jesus:
“Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.” (Matt. 6,34).
Det moderne syn på nytåret er kort sagt ikke Bibelens syn.
Det betyder ikke, at vi overhovedet ikke må tale om årstal eller lægge planer for det kommende år. Bibelen nævner fx ofte, hvor mange år en person er, eller hvor mange år der er gået siden en bestemt begivenhed. Men det har aldrig været Guds mening, at vi skal tage bekymringerne for det kommende år på forskud. Og når vi lægger planer for fremtiden, skal udgangspunktet altid være, at det afgørende er, hvad Gud vil – ikke hvad vi vil. Som Jakob siger:
Og nu I, som siger: “I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge” – I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. I skulle hellere sige: “Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.” Nu praler I og bruger store ord; men al den slags pral er af det onde. (Jak. 4,13-16).
Det betyder ikke, at en kristen ikke må holde nytårsaften. Men det betyder, at en kristen kan gøre det på en helt anden baggrund end den, der ikke tror på Jesus. Vi skal ikke gøre det for at tage et helt års bekymringer ind over os. Vi skal heller ikke feste for at glemme bekymringerne.
Som kristen kan du fejre nytårsaften med taknemmelighed til Gud for, at han har ladet os få endnu et år. Du kan hygge dig sammen med venner og familie. Du skal dog ikke gøre det for at tage et år ad gangen, men fordi du kan hvile trygt i Guds omsorg dag for dag.
Hvorfor kan du det?
Jo, fordi Gud i sin kærlighed har grebet ind og ladet sin egen søn, Jesus, føde som menneske på denne jord for at frelse os fra al vores synd og elendighed.
Derfor – og kun derfor – kan vi trygt kan gå hver dag i møde. Og derfor kan du også få lov at lægge alle bekymringerne for det kommende år over i Guds stærke hænder. Han har den allerstørste omsorg for og kærlighed til dig. Hvert år, ja evigheden, ligger i hans hænder. Og han vil, at du blot skal tage en dag ad gangen – i Jesu navn.
1. Kun en dag, et øjeblik ad gangen –
hvilken trøst, hvordan det end mig går!
Hvorfor skal mig uro holde fangen –
i min Faders hånd jo alting står?
Han, som har for mig en faders hjerte,
hver en dag han også sende vil
mig den del jeg får af fryd og smerte,
som han ser, jeg trænger til.
2. Selv han alle dage nær vil være
give nåde for hver enkelt tid.
Hver en dags bekymring vil han bære,
»Kraft og Råd« han er for os med flid.
Han bevarer alle sine kære,
denne omsorg tar han selv på sig.
»Som din dag er, skal din styrke være!«
Dette løfte gav han mig.
3. Hjælp mig da at hvile trygt og stille
kun på dine løfter, Herre kær,
og ej troens dyre trøst forspilde,
som i Ordet er mig ganske nær.
Når mit sind er af bekymring fangen,
lær mig, af din hånd jeg tage kan
kun en dag, et øjeblik ad gangen,
til jeg når dit gode land.
Lina Sandell 1865 og 1872
(Gengivet efter Sangeogsalmer.dk)
Skriv et svar